Den rette opvarmning ved nybygning af boligblokke

EU-direktivet om bygningers energieffektivitet, EPBD, omfatter bl.a. skærpede krav til nye bygningers energiforbrug. De skal være nær-nulenergibygninger, dvs. bygninger, som har meget høje energipræstationer. Den meget lave mængde energi, der kræves, bør i vid grad tilføres i form af energi fra fornyelige energikilder, som produceres på stedet eller i nærheden. EU-landene skal sørge for, at alle nye bygninger senest 31. december 2020 er nær-nulenergibygninger.

Lavenergihuse stiller højere krav til opvarmnings- og ventilationsløsningen

Ventilationen er yderst vigtig i moderne huse. Der eksisterer i princippet to ventilationssystemer, som anvendes i moderne boliger – mekanisk og friluft, hvilket vil sige F-ventilation og mekanisk fra- og tilluftsventilation med varmegenvinding, altså FTX-ventilation. FTX-ventilationen genanvender varmen i den luft, der ledes ud, og fordeler varmen sammen med luftforsyningen i huset. F-ventilationen er oftest kombineret med en fraluftvarmepumpe, som genanvender fraluftens varme, der ledes ind i opvarmningssystemet, samt det varme brugsvand.

Mekanisk fraluftsventilation med fraluftvarmepumpe er en omkostningseffektiv og prisbillig investering sammenlignet med bjergvarme og er en løsning, der også kan anvendes i ældre huse og boligblokke.

FTX-ventilationen er mere krævende. Det er kompliceret at afbalancere og lyddæmpe, og det er også ret vanskeligt at holde luftkanalerne og filtrene tilstrækkeligt rene, eftersom de typisk kræver rengøring to gange om året.

SABO er en stor svensk boligorganisation, og statistikken ovenfor er baseret på SABO’s måleresultater fra tusindvis af emner.

Allerede i 2006 var bygninger med fraluftvarmepumper blandt de mest effektive opvarmningsløsninger. Moderne fraluftvarmepumper er blevet videreudviklet, og varmefaktoren er f.eks. højere end tidligere, mens det er blevet muligt at sænke afluftningens temperaturer.

Radiatorer i boligblokke

I lavenergihuse med strenge energikrav, og hvor effektbehovene er beskedne, er type 10 radiatorer en god varmeafgiver. Hvis effektbehovet f.eks. kun er 20 W/m2, er der kun behov for 320 W i et lille lokale på 16 m2, og her kan en type 10 være et oplagt valg. Hygiene type 10 er en slank radiator med enkelt panel og uden konvektionsplade. En fordel ved at vælge en radiator med et enkelt panel er, at man kan øge den varmestrålende overflade til at dække hele vinduesbredden og brystningshøjden. Type 10 muliggør en stor radiatorflade og forøger dermed komforten.

Tilførselsluftenheden Air, som passer til Purmo radiatorer, er en ideel løsning – også i nye boligblokke med fraluftvarmepumper. Tilførselsluftenheden er blevet udviklet til at skabe optimal komfort og god luftkvalitet. Air er et dynamisk produkt, som kombinerer varme og ventilator med henblik på at opnå et sundt indemiljø. Ud fra undersøgelsesresultaterne kan det konstateres, at både den oplevede termiske komfort og luftkvaliteten kan forbedres ved brug af nye tilluftsradiatorer.

En tommelfingerregel går på at gøre radiatorvarmen til den primære varmeafgiver, og installere gulvvarme i badeværelser og andre sekundære, opvarmede rum, hvor noget højere vandtemperaturer og dermed også noget højere gulvtemperaturer kan anvendes. Det er hensigtsmæssigt at sikre, at radiatorvarmen er den primære varmeafgiver i systemet. Det er vigtigt, at andelen af radiatorvarme er tilstrækkeligt stor til, at bygningens indetemperatur kan kontrolleres og styres af de hurtigtvirkende, termostatstyrede radiatorer.

Håndeklædetørrer i boligblokke

Af hensyn til større badeværelser og flere boliger i samme lejlighedskompleks er den vandbårne Purmo Java-håndeklædetørrer et godt alternativ. Java har mere mellemrum mellem de vandrette rør sammenlignet med mange andre håndklædetørrere og har således plads til flere håndklæder.

Fremtidens drømmebolig?

Ifølge Mikko Iivonen, forsknings- og udviklingsansvarlig hos Purmo Group, er byggeriet på vej i den forkerte retning. Moderne byggematerialer tåler ikke fugt, og det bliver stadig mere krævende at honorere alle krav til bygningskonstruktionerne. Husene skal bygges så lifttætte som muligt, hvilket fører til, at ventilationssystemerne skal være aktiverede døgnet rundt. Den mindste lille åbning i disse tætte bygninger (selv en mindre sprække i dampspærren) lader fugt slippe igennem. Det fører til store lokale fugtinjektioner, og hvor kondensen efterfølgende ikke kan fordampe, hvilket før eller siden vil skabe mug i disse bygninger. Det kan vi bl.a. se, når vi renoverer ældre bygninger med nye materialer og konstruktioner. F.eks. rives de fleste skoler ned i dag (en del tilmed efter renovering). Husene er blevet stadigt mere følsomme pga. tændte ventilationssystemer. Hvis ventilationen f.eks. er slukket i løbet af weekenden og om sommeren, dannes der mikrober i ventilationssystemet, hvis ventilationsanlæggene er snavsede. Når ventilationen efterfølgende aktiveres igen, spredes disse mikrober til resten af bygningen.

Iivonens drømmebolig er bygget med traditionelle byggematerialer og konstruktioner, som kan ånde, og boligen har radiatorvarme, som afgiver levende og uhomogen varme, eftersom mennesker har godt af moderate varmeudsving.