• Referencer
  • Vandbåren varme
  • Produkt info
  • Radiatorer

Delta bench bænkradiator hos bilforhandlere i Sundsvall

Berners Person- Och Transportbilar Ab i Sundsvall kan prale af mere end 20 flotte Delta Bench-bænke på sin nyligt renoverede arbejdsplads. Idéen til netop Delta Bench bænkradiatoren kom efter at installatøren Wiklunds rör i Sundsvall besøgte Nordens førende VVS- og byggemesse Nordbygg i Stockholm i 2014. Purmo udstillede på messen og viste blandt andet en knaldgul Delta Bench.

Håkan Eriksson, ansvarlig distriktssælger hos Purmo i sverige, tilbød bænken til installatøren, og diskussionen med kunden Berners Person- Och Transportbilar Ab resulterede i nye bænkradiatorer. ”Fordi kunden valgte at fremstille sine egne sædelameller, kunne vi komme ned i pris, og resultatet blev virkelig flot, siger Håkan Eriksson. ”Farven valgte installatøren sammen med kunden. Ledelsen i Sverige var meget tilfreds med resultatet”, tilføjer Håkan.

Berners Person- Och Transportbilar Ab i Sundsvall installerade över 20 st. Delta Bench bänkradiatorer på sin nyrenoverade arbetsplats.

Berners Person- Och Transportbilar Ab i Sundsvall installerede over 20 Delta Bench bænkradiatorer på sin nyligt renoverede arbejdsplads.

Om bænkradiatoren Delta Bench

Delta er en serie af elegante designradiatorer til vandbåren varme. Spændende formgivning i kombination med optimal funktion karakteriserer disse eksklusive radiatorer. Delta-serien giver stor inspiration og fanger beskuerens blik i ethvert unikt miljø.

Produkternes vigtigste formål er selvfølgelig at skabe et behageligt indeklima, men de skal samtidig være attraktive og give rummet en særlig karakter. Designserien integreret i bænke eller borde er en videreudvikling af den elegante og tidløse sektionsradiator Purmo Delta, som findes i et meget stort basissortiment.

Deltas stålsektioner svejses sammen med laserteknik, hvilket gør svejsesømmene glatte på både inder- og ydersiden. Rørene er D-formede for bedre varmeafgivelse og udseende. Delta Bench bænkradiatorer leveres med integreret fabriksindstillet ventilindsats, termostat med M30 X 1,5 tilslutning og 3/8” luftskrue. Rørtilslutningen er højre- eller venstrejusteret nedefra med 2 x 1/2” indvendigt gevind. Radiatoren kan desuden drejes. Bænkradiatoren har et justerbart gulvbeslag, der dækker rørtilslutningerne, og som bænkens plade sættes fast i. Bænkpladen monteres i forbindelse med installationen og kan fremstilles af kunden eller bestilles hos Purmo. Radiatordelen får en kataforetisk basismaling og pulverlakering inden levering, og farven kan vælges i valgfri RAL-farver til større projekter. Ved enkelte ordrer kan farven vælges blandt 72 forskellige RAL farver.