For at hjælpe VVS-installatører og slutbrugere med at planlægge effektive varmesystemer har vi lavet en tjekliste med de kriterier, der danner grundlag for et balanceret og effektivt varme- og kølesystem. Med strukturerede spørgsmål (hvad, hvor, hvordan, hvorfor og hvem) hjælper spørgeskemaet med at skaffe omfattende data om den specifikke bygning og dens behov for opvarmning og køling. Dette datamateriale danner derefter grundlag for rådgivning om et balanceret varme- og kølesystem, der opfylder individuelle behov.
Spørgsmål 1: Hvilken type bygning er det?
Den første nøglefaktor, der påvirker varmebelastningen, er bygningens type. Det er oplagt, at et parcelhus har et andet varme- og kølebehov end et rækkehus, en lejlighedsbygning eller en kontorbygning.
Spørgsmål 2: Hvordan bruges bygningen?
Afhængigt af bygningens anvendelse kan der være behov for et andet varme- og kølesystem. Et familiehus, der er beboet hele året og måske endda har
hjemmekontor, skal opvarmes og styres anderledes end et sommerhus, der kun bruges sporadisk, eller en kontorbygning, der kun er befolket fra kl. 9 til 17 på hverdage.
Spørgsmål 3: Hvad bruges bygningen til?
Uanset om bygningen er beregnet til
privat brug eller erhvervsbrug, gør det også en forskel i forhold til valget af et effektivt varme- og kølesystem. Mens varme- og køleløsninger til boliger ofte skræddersys efter beboernes komfort og livsstilsvaner, er systemer til erhvervsbrug, f.eks.
kontorbygninger eller
skoler, nødt til at skabe et indeklima, der kan opretholde produktiviteten, koncentrationen og brugernes komfort.
Spørgsmål 4: Hvad er isoleringsgraden?
Gamle bygninger med lidt eller slet ingen isolering har meget højere varme- og kølebelastninger end moderne eller energieffektivt renoverede bygninger. Ud over systemteknologien påvirker isoleringsgraden også typen, størrelsen og designet af de nye varmekilder (radiatorer, panelvarme osv.).
Spørgsmål 5: Hvad er de interne belastninger og gevinster?
Ud over den eksterne varme- og kølebelastning, dvs. den mængde energi, som en bygning mister gennem sine udvendige overflader og ved luftudskiftning, er der også interne belastninger og gevinster. Det er især relevant i velisolerede og energimæssigt balancerede bygninger (termoeffekt). For eksempel påvirker antallet af personer i et rum varme- og kølebelastningen. En person afgiver ca. 80-100 W energi til rummet afhængigt af personens aktiviteter. Om vinteren betyder de ekstra varmegevinster en reduktion af varmebelastningen, hvorimod de ekstra varmegevinster om sommeren kan kombineres med køling. Elektriske apparater har også en vigtig indflydelse på varmegevinsten. For at forhindre overophedning af rummene på grund af høje energigevinster kræves der et hurtigtvirkende overførselssystem til varme og/eller kulde med et effektivt og intelligent styresystem.
Spørgsmål 6: Er systemet indreguleret korrekt?
Et andet vigtigt punkt for et effektivt varme- og kølesystem er indreguleringen. Vand følger altid den vej, hvor der er mindst modstand. Med indregulering forsøger man at justere modstandene, så alle varmeflader får præcis den mængde energi, der kræves i forhold til varme- og kølebelastningen. Hvis varmefladerne er over- eller underforsynede, vil den ønskede rumtemperatur også blive højere eller lavere end ønsket. Det samme gælder i øvrigt for den korrekt indstillede pumpekarakteristik- og varmekurve ved varme- og kølegeneratoren.
Spørgsmål 7: Er varmefladerne dimensioneret korrekt?
Ud over den hydrauliske indregulering skal varme- og kølefladerne naturligvis også tilpasses efter energibehovet i hvert enkelt rum. Styresystemet kan til en vis grad kompensere for overdimensionering af en radiator eller et overfladevarme- og kølesystem, mens underdimensionering resulterer i, at rummet ikke opvarmes eller afkøles tilstrækkeligt. Ud over størrelsen af selve varmefladerne er den korrekte systemtemperatur i forhold til varme- og kølegeneratoren afgørende for den leverede effekt fra varme- og kølekilderne.
Spørgsmål 8: Hvilken energigenerator anvendes i øjeblikket?
Et afgørende kriterium for et varme- og kølesystems energieffektivitet og bæredygtighed er det harmoniske samspil mellem energigeneratoren (varmepumpe, kedel, kondenserende kedel osv.) og energioverførslen (radiator, blæserkonvektor, strålevarme og -køling osv.). Ud over den relevante energikilde (olie, gas, elektricitet osv.), har hver enkelt energigenerator en systemtemperatur, hvor den arbejder mest effektivt. Mens gamle lavtemperaturkedler kørte med fremløbstemperaturer på 70 °C og derover, bør kondenserende kedler køre med maksimalt 55 °C og varmepumper med maksimalt 35 °C for at opnå maksimal effektivitet. Der findes også et egnet energioverførselssystem til hver systemtemperatur. For eksempel er kompakte radiatorer eller søjleradiatorer særligt velegnede til opvarmning med systemtemperaturer over 55 °C, mens blæserkonvektorer eller strålevarme- og kølesystemer er særligt velegnede til opvarmning og/eller køling med temperaturer under 35 °C.
