• Nyheder
  • Purmo
  • Sustainability
  • Elvarme

Vi vokser og søger nye kolleger

Bliv en del af Purmo Danmark og bidrag til at forme fremtiden for bæredygtige indeklimaløsninger. Vi ser frem til at høre fra dig!
Product search

Dynamisk projektsælger med fokus på Sjælland og Øerne

Vi søger en passioneret og dynamisk projektsælger til at besøge rådgivere, beregnere, arkitekter, entreprenører og bygherrer i distriktet. Du er et perfekt match, hvis du har erfaring med teknisk projektsalg til byggebranchen og brænder for innovation og bæredygtighed.

Som vores nye projektsælger vil du opsøge nye muligheder, tilbyde skræddersyede løsninger og rådgive kunder for at sikre, de får de bedste løsninger. Din indsats er nøglen til at bygge stærke kunderelationer og fremme Purmo Danmarks vækst.

Opgaver

  • Drive projektsalg og udvikle forretningsmuligheder på Sjælland og øerne, med mulighed for engagement i projekter i hele landet.
  • Opsøgende salg til nye kunder. Vores kundegrupper er typisk ingeniører, arkitekter, bygherrer og VVS-entreprenører og VVS-beregnere.
  • Pleje og udbygge relationer til eksisterende kunder.
  • Præsentere Purmos innovative løsninger inden for indeklimaløsninger.
  • Afholde undervisning og præsentationer for større grupper, formidle teknisk viden og produktfordele.
  • Deltage i relevante branchemesser for at netværke og identificere nye salgsmuligheder samt deltage i møder på det danske hovedkontor i Vejen.
  • Anvende værktøjer som Byggefakta til at identificere og følge op på potentielle leads.
  • Deltage i møder og arrangementer i bl.a. Sverige samt arrangere besøg på Purmos udenlandske fabrikker for vigtige kunder.
  • Deltage i etableringen af vores nye afdeling i København.
  • Opdatere CRM løbende.

Dine kvalifikationer

  • Minimum 3-5 års erfaring inden for projektsalg, med en solid baggrund i byggebranchen eller relaterede brancher.
  • Du har et godt netværk i bygge- og rådgiverbranchen.
  • Teknisk interesse og flair.
  • Du er en dygtig sælger.
  • Stærke kommunikations- og præsentationsevner, med evnen til at engagere, og du er inspirerende.
  • Du er selvstændig og målrettet, og du har en stærk forretningsforståelse.
  • Du skaber win/win-situationer sammen med dine kunder.
  • Uddannelse: Teknisk eller merkantil. Det vigtigste er, at du har teknisk interesse.
  • Sprog: Dansk på modersmålsniveau og engelsk på højt niveau, mundtligt og skriftligt.
  • IT: Office pakken på almindeligt brugerniveau. Gerne kendskab til Microsoft Office 365, CRM og Byggefakta Smart
  • Bopæl centralt i distriktet, som er Sjælland.

Personlige kvalifikationer

Som person er du udadvendt og god til at komme på bølgelængde med andre mennesker. Du er konkurrenceminded, og du når dine mål, også selvom du møder modstand undervejs.

Du er optimistisk og kommer løbende med banebrydende ideer, der kan fremme salget. Du anvender din charme og indlevelse til at få kunderne med på dine ideer.

Du agerer med en vis selvsikkerhed og har en god portion gennemslagskraft. Du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation og er god til at træffe beslutninger.

Du har et stærkt drive og ser dig selv som en igangsætter. Din utålmodighed hjælper dig til at nå dine mål, og du trives i et job, hvor du har "mange bolde i luften".

Samtidig med at du er god i dit salg, er du også god til at få alle de små detaljer med. Du stiller høje krav kvalitetsmæssigt – og du sørger for, at tingene er korrekte, inden du sender det videre.

Vi tilbyder

En central rolle i en international virksomhed med ambitiøse vækstplaner. En nærværende ledelse, som bakker dig op. En flad organisation samt korte ”komandoveje”.

Du får mulighed for at være med til at etablere vores nye afdeling i København, sammen med dit team.

En god onboardingproces, og du kommer ind i en international virksomhed med engagerede kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Du vil opleve en uformel omgangstone, hvor det gode humør er en velkommen gæst.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, bestående af fast løn og en attraktiv bonusordning, inklusive bilordning. Der stilles naturligvis bærbar computer og mobiltelefon til rådighed.

For den rette person er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Yderligere information

For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte markedschef Thomas Søndergaard på mobil +45 60139040. 

Ansøgning: Ansøgning

Ansøgningsfrist: 07.03.2024

__________________________________________________________________________

Teknisk salgssupporter med placering i København

Vi er på udkig efter en engageret og dynamisk intern teknisk salgssupporter til at styrke vores team i København.

Du kommer fra en tilsvarende stilling, hvor du har arbejdet med teknisk support inden for VVS-branchen, byggebranchen eller andre beslægtede brancher. Du vil få en intern rolle, hvor du støtter vores sælgere og bidrager til at opbygge varige relationer med vores kunder.

Dit arbejde sikrer, at vores innovative indeklimaløsninger bliver kendt og anvendt af et bredere publikum. Deltag i vores mission om at forme fremtiden med bæredygtige indeklimaløsninger og gør en reel forskel i branchen. Vi glæder os til at byde dig velkommen til teamet!

Opgaver

  • Levere teknisk support og vejledning pr. telefon og mail, både til de kørende sælgere og til vores kunder, som er VVS-grosister, installatører, ingeniører, arkitekter, bygherrer, og VVS-beregnere.
  • Ordrebehandling, tilbud og opfølgning.
  • Administrere og vedligeholde vores projekt database (Byggefakta) – samt følge op på relevante leads.
  • Supportere vores eksterne sælgere med uddannelse af vores kunder.
  • Deltage på relevante messer, sammen med de eksterne sælgere.
  • Deltage i interne møder, i København og på hovedkontoret i Vejen.
  • Opdatere og forbedre vores CRM-system.
  • Div. Ad.hoc administrative opgaver

Kvalifikationer

  • Minimum 3-5 års erfaring med teknisk salgssupport, optimalt inden for VVS-branchen.
  • Du er nysgerrig og interesseret i ny teknologi.
  • Du er stærk i din kommunikation, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er en ægte teamplayer.
  • Uddannelse: Gerne en teknisk baggrund, dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du har teknisk interesse.
  • Sprog: Dansk på modersmålsniveau og engelsk på højt niveau, mundtligt og skriftligt.
  • IT: Office-pakken på almindeligt brugerniveau. Gerne kendskab til Microsoft Office 365, CRM og Byggefakta Smart.
  • Bopæl i normal køreafstand til København.

Personlige kvalifikationer

Som person er du tålmodig, og du opfattes som en dygtig lytter. Du er serviceminded og hjælpsom af natur.

Du er god til at følge dine opgaver til "dørs", og du er diplomatisk i din kommunikationsstil. Dit arbejde er præget af kvalitet, og når du træffer beslutninger, har du tænkt over risikoen.

Du får alle de små detaljer med, og skulle man beskrive dig med et ord, ville det være ordet "ordentlighed".

Du arbejder fint under de regler, der er i virksomheden – og du har en god portion selvkontrol. Du er udadvendt og har en høj grad af empati. Du er overbevisende og venlig og har en sympatisk natur.

Vi tilbyder

En central rolle i en international virksomhed med ambitiøse vækstplaner. En nærværende ledelse, som bakker dig op.

En flad organisation samt korte "kommandoveje".

Du får mulighed for at være med til at etablere vores nye afdeling i København, sammen med dit team.

En god onboardingproces, og du kommer ind i en international virksomhed med engagerede kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Du vil opleve en uformel omgangstone, hvor det gode humør er en velkommen gæst. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, bestående af fast løn og en attraktiv bonusordning.

Der stilles naturligvis bærbar computer og mobiltelefon til rådighed. For den rette person er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Yderligere information

For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte markedschef Thomas Søndergaard på mobil +45 60139040.

Ansøgning: Ansøg her

Ansøgningsfrist: 07.03.2024.